Stande - information til standholdere

Velkommen til standholdere på Art Bubble 2024.

Vi er glade for at byde alle velkommen til festivalen og vi har været glade for den støtte og opbakning vi har fået fra alle der har deltaget.
Det er kun med til at gøre Art Bubble bedre! Vi vil gerne sikre så optimale forhold for standholdere som muligt, hvilket både indebærer gode praktiske rammer og masser af publikum. 

Velkommen tilbage til DOKK1

Vi er glade for igen at kunne byde vores standholdere tilbage til DOKK1 d. 20.-22. september.
Der er nogle ændringer i forhold til tidligere, da vi ønsker at forbedre publikums vej forbi jeres respektive stande og gøre de mange workshops og paneler mere synlige på DOKK1.

Her er de praktiske information for standholdere ved DOKK1.

Åbningstid:

Festivalen har åbent fra kl 10 – 16 lørdag og søndag, der også er DOKK1s åbningstid i weekenden.

Standene åbner ikke fredag d. 20. september!

Fredag d. 20. er reserveret til arrangementer og Hanne Hansen prisuddelingen, som skydes i gang kl. 18.

Herefter er dagens program på DOKK1 afsluttet.
Det er muligt at sætte stande op frem til kl. 21.

Adresse
DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus

Entré
Der er gratis entré for alle ☺

Parkering

Ift. opsætning/nedtagning:

Der er en kørselsgård, hvor man kan køre ind og læsse af – her er der to store godselevatorer og en af vores frivillige vil være at finde i kørselsgården til at vejlede dig.

Her kan det ses, hvordan man finder ind: https://dokk1.dk/besog-dokk1/find-vej

Der står ikke Kørselsgården på kortet, men man kan se hvor al indkørsel foregår (sydfra ind under bygningen). Så alle kører ind den vej – og idet man kører ind under selve bygningen, drejer man bare til højre ind i den lille lukkede ’gård’ i stedet for at køre videre hen til privat-parkeringen.

Da DOKK1 er en travl arbejdsplads med meget aktivitet, bedes alle standholdere læsse af hurtigst muligt og derefter flytte køretøjet ud af kørselsgården.

Du kan komme og begynde at sætte op allerede fra fredag (se nedenfor). Kommer du først lørdag morgen, er det også her du kommer ind i bygningen mellem kl. 8-10. En af Art Bubbles frivillige åbner porten og hjælper dig indenfor.

Ift. langtidsparkering/gæsteparkering:

Vi har desværre ikke mulighed for at kunne tilbyde gratis parkering. Vi kan i stedet henvise til Realdanias robot-anlæg under DOKK1, der koster 22 kr./timen.
Det er også muligt at benytte diverse steder rundt omkring i Aarhus – Læs mere her

Stand opsætning/nedtagning

Du kan begynde at stille op fredag d. 20.9, hvor bygningen er åben fra kl. 8-22.
Standene åbner ikke om fredagen.

Lørdag morgen kan du komme ind fra kl. 8.00 ved at henvende dig i kørselsgården.
Søndag er der åbent ved kørselsgården fra 9.30.

Hvis du kommer og sætter op om fredagen er det på eget ansvar, hvis du efterlader din stand uden opsyn, da der er åbent for alle i tidsrummet kl. 8-21. Du har dog mulighed for at kunne få lagt særligt skrøbelige eller værdifulde genstande ind i et rum på DOKK1, som kun Art Bubbles styregruppe og DOKK1-folk har adgang til (dog også fortsat på eget ansvar).

Lørdag skal vi være ude kl. 16.15.

Der er nedtagning søndag fra kl. 16.00 til kl. 18.00, hvorefter DOKK1 lukker ned. Der er ligeledes mulighed for nedtagning mandag, i tidsrummet kl. 8-22.

Vi har en forventning om, at man har sin stand oppe i hele tidsrummet og ikke pakker ned inden lukketid, men hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende, så tag fat i mig, så finder vi ud af noget.

Vores erfaring siger, at det tager to timer at få alle pakket ned og ud af huset. Hvis du har særlige behov, tag fat i en frivillig i løbet af weekenden eller kontakt Christopher eller Hans Martin inden.

Opsætning udenfor standområdet

Hvis du har genstande, som du ikke har noget imod at lade være uden opsyn (på eget ansvar), f.eks. figurer, lækre roll-ups, papfigurer, malerier osv. så er der mulighed for at indgå en aftale om at kunne sætte disse ting op udenfor ens standområde. Formålet er at skabe en tegneseriemesse stemning over HELE DOKK1 og det vil derfor ikke være i umiddelbar nærhed af din stand, ligesom vi forbeholde os retten til at sige nej, hvis det udelukkende er reklamemateriale og ikke har ”udsmykningskvalitet”. Man må selvfølgelig godt sætte små kort op ved hver genstand der henviser til ens stand, men diskret er kodeordet her og ingen priser. ☺

Borde og stole

Man skal selv medbringe borde til ens stand, vi råder dog over så mange stole, at dét forventeligt ikke er et problem.
Man må gerne selv medbringe alt i borde/reoler mm, som man kan klemme ind på sin stand.
Det er muligt at leje et klapbord, som du får udleveret på DOKK1. Dette koster 150,- og du kan leje et på shop.art-bubble.dk.
Det er først til mølle og det er et begrænset antal borde vi kan udleje.

Vægge/skillevægge

En lille udfordring, det er vi klar over! Men man må desværre ikke klæbe/hæfte ting fast på de eksisterende vægge (hvis man har sådan en ved standen) – og vi kan ikke låne skillevægge.Vi kan kun henvise til, at du meget gerne selv må medbringe skillevægge og at man kan få roll-ups til virkelig rimelige priser efterhånden. Her henviser vi til Toptryk.dk, som er officiel festivalpartner.

Man kan som standholder være ude for, at ens stand vil være ”fritstående” – så tag højde for det i planlægningen.

Strøm

Der er gode muligheder for at få adgang til strøm og det er ganske gratis! Du skal selv medbringe forlængerledninger.
Hvis du ønsker at gøre brug af strøm, så vil jeg gerne vide det, når du bestiller stand, da jeg så vil tage det i betragtning ift. placeringen.

Internet
Også Wi-Fi er der fri adgang til, det hedder Smart Aarhus og du kan enten logge ind på med sine biblioteksoplysninger, hvis man er fra Aarhus, eller med SMS-login. For at bruge det skal man vælge det netværk der hedder Smart Aarhus, og åbner man det, får man fem muligheder for at logge ind. Vælg ”Sms login”, så sender den en kode til din telefon; du taster koden ind på nettet, og så er du på!

Affald
Der er 2 affaldscontainere i kørselsgården, en til pap og en til restaffald.
Der må selvfølgelig ikke efterlades affald på standen. Vi opstiller poser til pant rundt omkring.

Reklame
Vores hjemmeside giver gode muligheder for at præsentere dig selv som standholder.
Der er to måder du kan gøre det selv, ved hjælp af såkaldte hashtags på Instagram.

Du kan finde vores opslag om dig, der er standholder, her: STANDHOLDERE PÅ FACEBOOK

Brug #nytpåartbubble2024 hvis du har en ny udgivelse, som er udkommet siden sidste festival eller udkommer i forbindelse med festivalen.

Brug #artbubble24 eller #artbubble2024 til at fortælle, at du kommer på festivalen.

Vores hjemmeside vil opsnappe disse hashtag og sætte dem på forsiden.

Husk også at tagge os i jeres opslag på Instagram, så jeres billeder kommer ind på vores Instagram konto. Det gør du ved at tilføje tag i opslaget, eller trykke på billedet og skrive @artbubblefestival

Har du ikke muligheder for at benytte hashtag, så send oplysningerne til Christopher(christopher@art-bubble.dk) eller Hans Martin (hansmartin@art-bubble.dk) og et godt billede af udgivelsen, så klarer vi resten ☺

Nærmeste hæveautomat

Den nærmeste hæveautomat er på Store Torv eller på Clements Bro (5-10 min gang væk fra Dokk1).

Mad og drikke

DOKK1 har en cafe, hvor der er mulighed for, at du kan købe forplejning i løbet af weekenden.
Det er også muligt at finde diverse steder tæt på DOKK1, hvis du går udenfor for en stund.

Hjælp på din stand

Vi ved at en del kommer alene til en festival og der kan jo blive et behov for en toiletpause eller lign. i løbet af weekenden og så skal du endelig sige til, for hvis muligt, så holder jeg gerne øje med standen i de ti minutter.

Offentlige transportmuligheder

DOKK1 ligger i centrum af Aarhus, så hvis du sigter efter Århus Hovedbanegård eller Århus Rutebilstation, så er du i gåafstand.

Letbanen stopper ved DOKK1.

Del budskabet

I år kører vi igen en digital kampagne i Aarhus, hvor vi er på byens infoskærme i uge 36, lige op til festivalen, og på vores og vores partneres SOME platforme.
Derudover må du desuden meget gerne også gøre reklame for os, ved at fortælle på dine respektive hjemmesider, Facebook og Instagram, at du deltager til Art Bubble!
Alle standholdere og gæster får plads i et fotoalbum på Facebook og derfra på vores hjemmeside. Vi benytter vores egen grafik for at holde et uniformt udseende som matcher den øvrige digitale kampagne.

Donationer til de frivillige

På flere festivaler er det blevet kutyme, at hvis man har et eller andet til overs, når festivalen er ovre, så kan man, hvis man har lyst selvfølgelig, donere det til de frivillige, der er med til at gøre festivalen mulig!

Hvis du har lyst til at bakke op omkring vores frivillige team, så må du gerne efterlade det på vores infostand.

Kan med sikkerhed på forhånd sige tak fra de frivillige ☺

Jeg håber, at ovenstående har givet dig al den information, du kunne ønske – og ellers, så skriv endelig!

Med venlig hilsen
Christopher Thomsen og Hans Martin Poulsen
christopher@art-bubble.dk
hansmartin@art-bubble.dk

Dear exhibitor

This is a slightly shorter version of the above for Art Bubble on September 21st and 22nd with The Hanne Hansen awards on the 20th.

Address
DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus

Admittance
Free for everyone 🙂

Setup

You can start setting up Friday afternoon/evening or Saturday morning. The building is open 10AM-10PM Friday, 10AM-4PM Saturday and Sunday.
If you arrive Friday to set up, you can do so until 10PM and if you want to set up prior to the show Saturday, you can get into the building by going to the delivery area. There we will have a volunteer who can let you in and guide you into the building between 8-10AM.

It is not possible to park in this area, so if you arrive by car, you can offload and then you will have to move your car out of the delivery area.
Aarhus has several parking options around, and we encourage you to check them out.

Breakdown starts at 4PM Sunday and we expect it to be finished at 6PM. At this stage the building will be closed down and locked.

Tables and chairs
We cannot provide tables for all participants and you are expected to bring your own table. If you are unable to bring your own table, we have a limited number to let for 150,- DKK. You can book a space and rent a table at shop.art-bubble.dk

Banners
We encourage you to bring roll-ups and free standing banners as it is not permitted to hang anything on the walls in the building.

Power outlets
If you require access to a power outlet, please let me know, as I will take it into account when placing the exhibitors in the space.

Internet
There’s free internet in the building. You can get access by following the directions at SMART AARHUS.

Advertising
You should already be on our website, if you are not, please let christopher@art-bubble.dk know.
We encourage you to share that you will be at Art Bubble and you can tag us on social media platforms Facebook and Instagram. In addition you can use #artbubble2024 and #artbubble24 and #nytpåartbubble2024 which our website will catch and put on the frontpage.

Food and drink
There’s a café at the venue where you can purchase food and coffee.

Help at the booth
We know that you may be traveling alone and that it’s hard to leave the table, even for a brief break. Please let me know if you need a break, and I’ll keep an eye on your table, while you’re away.

Public transport
DOKK1 is located centrally and within a few minutes of the bus terminal and central train station. It is possible to take a tram to DOKK1 and it stops right by the building.

Share the message
This year’s graphics will be running on screens in Aarhus from next week as well as our platforms. We encourage you to share your own and other posts so that we get out to the public about the event.

I hope the above has give you the information you need, if not, don’t hesitate to write or call us.

Sincerely yours
Christopher Thomsen and Hans Martin Poulsen
christopher@art-bubble.dk
hansmartin@art-bubble.dk

Kontaktoplysninger

christopher@art-bubble.dk

hansmartin@art-bubble.dk